Vejledning: Sådan vasker du et vattæppe

Vejledning: Sådan vasker du et vattæppe

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan man vasker vattæpper korrekt, da dette kan have indflydelse på tæppets levetid. I denne vejledning giver vi dig en række gode tips til, hvordan du vasker dit vattæppe på den bedst mulige måde.

Hold dit vattæppe pænt i længere tid

Det kan være en udfordring at vedligeholde et vattæppe. For at sikre, at dit vattæppe holder sig pænt i lang tid, skal det vaskes korrekt – men det kan være svært at vide, hvordan man vasker et vattæppe korrekt. Hvis du vasker det for ofte eller bruger for meget vaskemiddel, kan vattæppet blive skadet. Er der nogle svære pletter (rødvin, tomat eller lignende) kan du med fordel lave lidt pletfjerning, inden du putter tæppet i vaskemaskinen, så du ikke risikere at skulle vaske tæppet igen, fordi pletten ikke er gået af.

Følg tæppets vaskeanvisning

De fleste vattæpper har (ligesom tøj) en lille hvid seddel med en vaskeanvisning. Start med at kigge på den – hvis du da ikke har klippet den af – og følge anvisningerne fra producenten. Hvis du er usikker på, hvor varmt tæppet kan vaskes, så brug en skånevask eller max 30 grader. Når tæppet er vasket, skal du lægge det et sted, hvor det kan tørre fladt. På den måde minimerer du risikoen for, at “vattet” indeni tæppet klumper for meget sammen.

 

Vigtige tips:

  • Brug aldrig for meget vaske- eller skyllemiddel, da det kan ophobe sig i “vattet” og gøre det fladt
  • Vask ikke tæppet oftere end nødvendigt
  • Hvis tæppet bliver vådt, så klem så meget vand som muligt ud af tæppet, læg det fladt ud og lad det tørre helt, inden du lægger det sammen igen
  • Lad ikke tæppet ligge vådt i vaskemaskinen
  • Husk at du også kan lufte vattæppet udenfor eller give det en tur med en gammeldags tæppebanker