Hvordan fungerer billeasing?
Hvordan fungerer billeasing?
Flere og flere danskere benytter sig af billeasing, der er en smart måde at kunne køre i drømmebilen, men uden at skulle tage dyre billån eller bekymre sig om uforudsete regninger. Har du hørt om billeasing, og vil du gerne vide mere om, hvordan det fungerer, så kan du få svaret lige her.
Der er flere forskellige former for billeasing
Billeasing fungerer på den måde, at der er flere forskellige muligheder for, hvordan din leasingaftale er bygget op. Grundlæggende findes der to forskellige former for billeasing, nemlig operationel leasing og finansiel leasing. Operationel leasing er en form for billeasing, hvor du betaler en månedlig ydelse, og så skal du ikke tænke på, hvad service og reparationer koster, fordi det er en del af aftalen. Afhængigt af, hvor du laver aftalen om operationel leasing, kan der være flere ting med i aftalen, for eksempel sommer- og vinterdæk samt vejhjælp. Med operationel leasing hører også et maksimalt antal kilometer pr. år, du kan køre, og de fleste aftaler starter på 10.000 eller 15.000 km, men hvor du kan tilkøbe ekstra kilometer.
Finansiel leasing kan lidt sammenlignes med at købe bilen på afbetaling. Med finansiel leasing betaler du også en månedlig ydelse, men du betaler selv for service og værkstedsbesøg. Når leasingaftalen slutter, hæfter du selv for den restværdi, der var aftalt på forhånd. Til gengæld har du frihed til selv at styre, hvor langt bilen kører om året.
Der findes også splitleasing og sæsonleasing, hvor førstnævnte er en aftale, der gør, at du kan dele aftalen om billeasing med din arbejdsgiver, så du betaler for bilen, når du kører i den privat, og din arbejdsgiver betaler for bilen, når du bruger den på arbejdet. Sæsonleasing giver dig mulighed for at køre i forskellige biler efter sæson, men kun betale for én bil ad gangen, så du kan køre i en frisk bil om sommeren og en praktisk bil om vinteren.
Billeasing kan gøre det nemt at overskue økonomien
Med billeasing får du muligheden for at kunne overskue din økonomi på månedsbasis, så du ikke får nogen slemme overraskelser undervejs. Det gælder især, hvis du vælger operationel leasing, fordi du ikke selv skal betale for værkstedsbesøg, så der kommer ingen store regninger ud af det blå. Du kan altså nemt planlægge din økonomi efter, hvad din bil koster.
Få masser af fordele med billeasing hos Agilease
Ikke alle steder tilbyder de samme fordele ved billeasing, så det er vigtigt, at du læser godt op på, hvad forskellige leasingvirksomheder kan tilbyde dig. Med billeasing hos Agilease får du med operationel leasing både vejhjælp, service, værkstedsbesøg og vinter- og sommerdæk. Samtidig kan du hos Agilease som noget ret unikt få let brugte premiumbiler med en aftale om billeasing, så du har mulighed for at køre i drømmebilen til en god pris. På hjemmesiden agilease.dk kan du se det store udvalg af biler, som Agilease har stående nu, og kan du ikke finde den bil, du drømmer om, så hjælper Agilease dig gerne med at få den hjem.