Brug employer branding i din markedsføring

Brug employer branding i din markedsføring

Employer branding handler om at bruge sin egen virksomhed som markedsføring for arbejdspladsen og arbejdsmiljøet. Formålet er at tiltrække kvalificerede ansøgere ved at åbne sig op udadtil. Det er en markedsføringsgren, som har vundet særligt frem de seneste år, og som man især ser på LinkedIn og i jobopslag. Fundamentet er, at man ønsker at vise sin virksomhed eller organisation indefra for at tiltrække potentielle ansøgere og talenter til arbejdsstyrken.

For mange kan det være svært at brande sig selv, og derfor kan det ofte hjælpe at få én til at kigge på virksomheden udefra. Hvad udstråler vi allerede, og hvor vil vi gerne hen? Desuden kan medarbejderne også være nøglen til, hvordan man kommer i gang med employer branding. Snak med dem om, hvad der gør stedet til en god arbejdsplads og hør, hvordan de fortæller om arbejdspladsen. Herunder har vi samlet nogle enkle tips til, hvordan din virksomhed kommer i gang med og kan bruge employer branding i jeres markedsføring.

Skab alignment

Alignment-begrebet handler om, at der skal være en enighed i hele organisationen om, hvem I er og hvem I gerne vil være. Det er både det, I skal kommunikere udadtil, men I skal også være enige indadtil. Det er meget vigtigt i employer branding, at medarbejderne kan genkende dét, der bliver markedsført omkring. Ellers vil det skabe uenigheder, og det er netop ikke det, man forsøger at opnå ved employer branding.

Find et mål

Ligesom meget andet indhold på sociale medier, så er det vigtigt at sætte sig et endeligt mål med nogle delmål. Det kan være at finde mere kvalificeret arbejdskraft til bestemte stillinger, men det kan også bare være at vise en ny side af virksomheden på sociale medier. Det virker nemlig for mange at åbne mere op og sætte nogle ansigter på udadtil. Er du i tvivl om, hvad jeres mål med employer branding skal være? Så start med at markedsføre jer på de medarbejdere, som I allerede har. 

Giv din arbejdsplads mening

Undersøgelser viser, at de tre hovedårsager til at vælge en arbejdsplads er følgende:

  • God arbejds-/fritidsbalance
  • At arbejdet giver mening
  • At man bliver udfordret

Til at fortælle om, hvordan arbejdet på din plads giver en højere mening er sociale medier næppe. Hvad er den forskel, som I gør som arbejdsplads? Og hvem er bedre til at fortælle om arbejdsgangen end medarbejderne? Lad dem komme frem som frontpersoner som din virksomhed, og så er du allerede langt i employer branding.