Virksomheder lærer af sejlsport

Virksomheder lærer af sejlsport

Hvad kan virksomheder lære af sejlsporten? Faktisk kan virksomheder og deres medarbejdere lære en hel del af at komme en tur på vandet og opleve sejlsporten og hvad den kræver. Mange af de ting, som der er nødvendige på en sejlbåd, for at komme fremad kan direkte relateres til en virksomhed og den rollefordeling og kommunikation, som her finder sted.

Med events til søs med fokus på teambuilding findes en række værktøjer og metoder til at forbedre og styrke den interne kommunikation i virksomheden. Sejlsporten sætter fokus på dette gennem en sjov oplevelse hvor kollegaer, dyster mod hinanden i kapsejlads.

Kapsejlads er en disciplin inden for sejlsporten, som er perfekt til virksomhedssejladser. Det er nemlig en taktisk, intens og tempofyldt kamp hvor samarbejde er altafgørende for at komme først gennem banen på vandet.

Kommunikation er væsentlig at koncentrere sig om på en arbejdsplads og sejlsporten er et oplagt værktøj, at benytte til både at styrke dette samt at sætte et større fokus det. Her kommer dine kollegaer nemlig på dybt vand, når de skal lære en sport helt fra bunden og bevæge sig i et terræn, som er uden for den vanlige comfortzone. Alt dette samtidig med at du giver dem en sjov og oplevelsesrig dag, som der kan snakkes om på arbejdspladsen i lang tid efter. Det er derfor også med til at styrke det sociale på arbejdsgangene.

Dansk sejlsports unikke kultur

Dansk sejlsport har en helt unik kultur, som virksomheder kan drage direkte paralleller til i hverdagen. Her ses nemlig et stort fokus på blandt andet vidensdeling, som kan være altafgørende for at skabe succes.

I dansk sejlsport bruger atleterne skippermøder, til at dele relevant viden som er opnået gennem erfaring på vandet. Viden deles både med med-sejlere, men også med konkurrenter. På den måde styrker de hinanden og skaber hele tiden bedre resultater.

Faktisk er dansk sejlsport en af de mest vindende sportsgrene i verden og det er derfor utrolig inspirerende at være en del af og prøve kræfter med på egen hånd.

Alle kan være med ombord

Kom med til søs og oplev en anderledes og spændende form for teambuilding. Det er vigtigt at pointere, at alle kan komme med ombord, også selvom du aldrig har sat fødderne på en båd før. Alle bliver guidet gennem hele eventet og I er hele tiden i sikre hænder med dygtige uddannede instruktører ombord.