Afgifter – kort forklaret

Afgifter er pålagte beløb på varer, tjenester eller ejendomme, som staten eller kommunen opkræver for at finansiere offentlige udgifter. De påvirker både privatpersoner og virksomheder, og især ejendomsbranchen mærker dem tydeligt. Det er vigtigt at huske, at ud over de direkte afgifter, inkluderer de samlede offentlige udgifter også skatter som moms og andre afgiftstyper, der reguleres af blandt andet Skattestyrelsen og opføres af Danmarks Statistik.

Hvornår og hvorfor betaler man afgifter?

Afgifter findes i mange former og størrelser. I ejendomsbranchen kan de blandt andet dække over ejendomsværdiskat, tinglysningsafgift (ofte forbundet med et fast gebyr og en procentdel af købesummen eller lånebeløbet), eller forskellige forbrugsafgifter på varme, el og vand. Hver afgiftsform har sit eget formål og kan variere alt efter, hvor i landet ejendommen ligger, og hvordan den anvendes.

Formålet med afgifter er ofte at skaffe midler til statskassen eller påvirke adfærd ved at gøre det dyrere at købe eller eje bestemte typer ejendomme eller services. For ejendomsejere og investorer udgør afgifter derfor en væsentlig fast udgiftspost, som indgår i alle budgetter og beregninger ved køb, drift og salg.

Tinglysningsafgift optræder f.eks. ved ejerskifte af fast ejendom eller ved optagelse af realkreditlån, hvor der skal betales et fast beløb og en procentdel af købesummen eller lånebeløbet. Ejendomsværdiskatten – en form for skat – skal årligt afregnes af ejendomsejeren, og forbrugsafgifter skal løbende betales ved drift.

Hvordan påvirker afgifter ejendomsinvestering?

Afgifter har direkte betydning for ejendommens samlede økonomi. Ved investering eller administration af ejendomme skal man tage højde for, hvordan forskellige afgifter rammer det samlede afkast.

Eksempelvis vil en høj tinglysningsafgift gøre det dyrere at handle ejendomme, hvilket kan mindske gevinsten ved ofte at købe og sælge. Forbrugsafgifter påvirker de månedlige driftsomkostninger, og er derfor vigtige både for investorer og ejendomsadministratorer, der skal sætte husleje eller beregne omkostninger for beboere eller erhvervslejere.

Liste over typiske afgifter i ejendomsbranchen:

• Tinglysningsafgift (ved handel og pantsætning, inkl. tilhørende gebyr)
• Ejendomsværdiskat (løbende for ejere)
• Grundskyld/ejendomsskat (til kommunen)
• Forbrugsafgifter (vand, varme, el)
• Renovationsafgift (affaldshåndtering)

Ud over direkte afgifter er der ofte indirekte afledte omkostninger, som også bør regnes med.

Praktiske eksempler fra branchen

Et konkret eksempel kan være køb af en investeringsejendom:

Post	Beløb
Købesum	5.000.000 kr.
Tinglysningsafgift	1.660 kr. + 1,45% af købesum
Ejendomsværdiskat (årlig)	Varierer (typisk ,92% – 3%)
Grundskyld (årlig)	Afhænger af kommunen (typisk 16-34 promille af grundværdi)
Forbrugsafgifter	Efter faktisk forbrug

Disse ekstraomkostninger reducerer ejendommens afkast og har stor betydning for, om en investering er attraktiv.

Sådan kan viden om afgifter bruges – case fra hverdagen

Forestil dig, at du er ejendomsinvestor og overvejer at købe en boligudlejningsejendom. Udover at du har fokus på købspris, finansiering og lejeindtægter, vil du også have brug for at kende de samlede årlige afgifter. Glemmer du tinglysningsafgiften, får du forkert totaløkonomi. Overser du løbende ejendomsskatter eller forbrugsafgifter, kan du komme til at budgettere for optimistisk og dermed risikere manglende overskud.

Ejendomsadministratorer og mæglere bruger tal på afgifter i deres rådgivning og sagsmateriale for at gøre den økonomiske belastning transparent for både købere, sælgere og lejere.

Har du overblik over alle relevante afgifter, står du stærkere både i forhandling og i planlægning af din investering.

Yderligere afgifter og gebyrer på tværs af brancher

Ud over de nævnte afgifter i ejendomsbranchen eksisterer der en lang række andre afgifter, som påvirker både private og erhverv. For eksempel spiller moms og diverse skatter – herunder bilafgift – en central rolle i bilbranchen. Derudover findes der talrige punktafgifter, som i nogle tilfælde kan dukkes op i flere sammenhænge; vi taler her om punktafgifter på varer som spiritus, vin, sukkervarer, tobak, nikotinprodukter og endda chokolade. Flere af disse afgiftsformer optræder også i enkel form, som en punktafgift.

Der er også energiafgifter og co2-afgift, der har til formål at reducere energiforbruget og regulere virksomheders miljøpåvirkning. Miljøafgifter er et andet eksempel, hvor staten opkræver ekstra betaling for at beskytte miljøet, og her kan også afgifter på batterier samt passagerafgifter finde anvendelse. Tilsammen bliver disse afgifter og gebyrer – ofte administreret af Skattestyrelsen og opstillet i samarbejde med data fra Danmarks Statistik – en del af det samlede økonomiske billede, som påvirker både forbrugere og virksomheder.

Gratis adgang til dataplatform for afgifter og ejendomme

For at hjælpe ejendomsaktører med at bevare overblikket over afgifter har ReData udviklet en gratis dataplatform. Her kan du nemt søge og sammenligne oplysninger om aktuelle afgiftsforhold på tværs af ejendomme i hele Danmark.

Læs mere om detaljerne bag afgifterne og bliv klogere på, hvordan de påvirker netop dine investeringer på Afgifter i den virkelige verden – en guide til forståelse og anvendelse.

Se også: Ejendomsværdiskat, Grundskyld, Tinglysningsafgift.

Prøv ReData gratis – få styr på dine afgifter

Vil du hurtigt og effektivt forstå, hvordan afgifter påvirker ejendomsøkonomien? Opret en gratis bruger på ReData.dk og få adgang til alle relevante afgiftsdata for både bolig- og erhvervsejendomme. Det kræver kun et par klik og kan hjælpe dig med at træffe bedre beslutninger – uanset om du er investor, administrator eller mægler.